Sødt til kaffen

Orange kokostoppe

Her får du min favoritopskrift på orange kokostoppe – en lækker godbid til kaffen, der med garanti gør dig populær både blandt børn og voksne. Opskriften er glutenfri og uden æg, og så er den utrolig nem at lave. God fornøjelse!

Opskrift

Ingredienser

  • 1 ps. kokosmel (200 g.)
  • 1 ds. kondenseret mælk (325 ml.)
  • 1 spsk revet appelsinskal, økologisk
  • 2 tsk. vaniljesukker

Pynt på kagerne

  • 100 g. mørk smeltet chokolade
  • Evt. ristet kokosflager

Sådan gør du

  • Rør ingredienserne sammen i en skål og sæt dejen på køl i (min.) 30 minutter.
  • Form dejen til små kegler (ca. 12 stk.) og sæt dem på en bageplade.
  • Bag kagerne i ca. 8-10 min. ved 200°.
  • Dyp bunden af de afkølede kager i den smeltede chokolade – eller – dyp toppen af kagerne og drys med ristede kokosflager. Voila!

Bon appétit!

Klinikken holder ferielukket

Bemærk venligst, at klinikken holder ferielukket fra 8. januar – 20. januar 2024, begge dage inkl. Henvendelser vil blive besvaret umiddelbart herefter.

Kærlig hilsen Lisbeth